3.Yder- og indervægge
3.0
En bygnings ydervægge (mure) kan være massive eller hule. Hulmur består af formur og bagmur med hulrum imellem. Hulrummet kan være udfyldt med isoleringsmateriale. Over vinduer og døre bæres muren af overliggere, og under vinduer beskytter sålbænke mod, at der trænger nedbør ind i muren.
Ydervægge
Formur og bagmur kan være af mursten, kalksandsten eller letbeton, eventuelt med en overfladebehandling, puds eller maling. Ydervægge kan også være en stolpekonstruktion (se længere fremme).
Indervægge
Indervægge (skillevægge) kan være af letbeton, beton eller mursten eller være udført som en pladebeklædt stolpekonstruktion (se nedenfor).
Stolpekonstruktioner
I stolpekonstruktioner kan stolperne være af træ eller stål. Ydervægge af træ er udført som en stolpekonstruktion, når der ikke er tale om bjælkehuse.
Overliggere
En overligger kan være en bue af mursten eller en indmuret jernbjælke, armeret tegl eller træ (3.1).
Sålbænke
Sålbænke kan være af mursten, beton, klinker, natursten eller metal (3.2).
Typiske tegn på skader
Revner i yder- og indervægge kan skyldes svind, vindtryk, sætning, temperatursvingninger og ændret fugtindhold. Revnerne opstår på de svageste steder, f. eks. ved dør- og vindueshuller, eller hvor facader og skillevægge har forskellig fundering (3.1, 3.3). Revner i indvendige letbetonvægge kan opstå ved mangelfuld vindafstivning af tagkonstruktionen.
Afskalning af vægpuds, tyndpuds og lignende er tegn på svigtende vedhæftning, der kan skyldes afgivelse af salte fra fugt, som fordamper ud fra selve væggen.
Huller i mørtel kan skyldes dårligt håndværk eller murbier, som angriber svag mørtel. Solvendte facader og skorstene er særligt udsatte for angreb af murbier (3.4).
Skader på mursten i form af afskudt brændhud - det yderste lag - kan skyldes fugt og frost (3.5).
Sålbænke kan skades af vedvarende opfugtning (3.2).
Råd og svamp i træ kan skyldes en direkte opfugtning eller fugtige omgivelser.
3.1
3.2