8.Tagkonstruktion/-belægning/skorsten
8.0
Den bærende tagkonstruktion - spærene - er som regel af træ. Tagkonstruktionen skal være afstivet og forankret til ydermur/fundament. Tagbelægningen kan være tagsten, tagpap eller tagdug, naturskifer, tagrør, fiberarmeret cementskifer eller profilerede plader af f.eks. metal eller fiberarmeret cement. Udestuer, carporte og lignende kan have tag af profilerede plastplader. Tagbelægningen kan være fastholdt med bindere, søm eller skruer. Til tætning af tagbelægning bruges beg, vat, skumbånd eller under-strygning med tætningsmasse eller mørtel. Eller der kan være anvendt et undertag af f.eks. plast, asfaltpap, fiberdug, gips eller træfiberplade. De fleste tagrum skal være ventileret for at modvirke skadelig kondensfugt. Overgange mellem tagbelægning og skorstene, kviste, udluftnings-hætter og lignende er tætnet med inddækninger. Inddækninger og skotrender er ofte af zink, og de fleste skotrender har bræddebund. Afslutninger på tage kan være udført med sternbrædder og vindskeder med dækbrædt. Skorstene er af mursten, metal eller skorstenselementer af letklinker.
Typiske tegn på skader
Vand trænger ind, hvor inddækninger og skotrender af zink eller bly får huller, eller lodningen springer.
Revner og nedfald af tætningsmaterialet som følge af bevægelser i tagkonstruktionen giver risiko for indtrængen af fygesne og slagregn.
Revner i vægge og lofter samt skader på understrygning kan skyldes bevægelser i taget. Revner og mindsket elasticitet (ældning) i tagpap og tagdug åbner for indsivning af vand. Dampbuler i tagpap og tagdug kommer hvor klæbningen svigter (8.3).
Skader på tagsten og tagplader ses som afskalninger og revner (8.1, 8.2).
Undertage af plastmaterialer kan smuldre hvis de udsættes for UV-stråling.
Nedbøjning af undertage af plader kan skyldes fugt i pladerne.
Råd- og svampeskader ses i træ, som har været opfugtet gennem længere tid, typisk under skotrender, inddækninger og i flade tage med vandansamlinger.
8.1
8.2