9.Vådrum
9.0
Vådrum er alle rum med gulvafløb og vandinstallationer. Vandførende rør er ofte skjult i vægge og gulve. Man skelner mellem lette og tunge vådrumskonstruktioner.
Lette vådrum
Lette vådrumskonstruktioner har pladebeklædte skeletvægge. Skelettet kan være af træ eller stål. Det kan være beklædt med træfiberplader, spånplader, krydsfiner eller plader af fiberforstærket cement, gips eller kalcium. Pladerne kan have en vægbeklædning af fliser, vinyl eller malet glasvæv. Gulvet er baseret på krydsfiner eller spånplader på træbjælker. Det er gjort vandtæt med beklædning af svejset vinyl eller gulvfliser, der er lagt i en speciel klæber på et vandtæt lag (fugtspærre). Ældre badeværelser kan mangle det vandtætte lag. Under vægbeklædning af træ skal der være et vandtæt lag.
Tunge vådrum
Tunge vådrumskonstruktioner har vægge af letbeton, beton eller tegl. Vægfliser kan være opsat i mørtel eller klæbet på væggen. Beton-eller murstenoverfladen kan være malet eller behandlet med et vand-afvisende lag. Maling kan være forstærket med glasvæv. Gulve af beton kan have belægninger af f.eks. malet cementpuds, svejset vinyl, terrazzo, gulvfliser eller natursten.
Typiske tegn på skader
Vådt tapet, der falder ned, misfarvninger og skimmelsvamp på vægge, gulve og lofter i de tilstødende rum, er tegn på, at der siver vand og fugt ud fra vådrummet.
På soklen kan misfarvninger, udblomstringer, revner og afskalning af puds tyde på, at fugt trænger fra vådrum ud gennem soklen. Fugt i sokkel og fundament kan medføre råd i bjælkeender og korrosion af armeringsjern.
Revnede og nedbrudte gulv- og vægfliser eller fuger kan skyldes bevægelser i underlaget. Hvor der ikke er et vandtæt lag under fliserne, siver der vand og fugt ud til de omgivende bygningsdele (9.1).
Revner og huller i vinylbelægninger skyldes slid eller spændinger i vinylen (9.3).
Nedbrudte, porøse terrazzo- og marmoroverflader kan skyldes, at der er brugt syreholdige rengøringsmidler.
9.1
9.2